Planlæg din film
Arbejder du til daglig med kommunikation eller som webredaktør – og skal du nu til at formidle med levende billeder? Så er ‘Planlæg din film’ et oplagt startkursus i webfilmproduktion. Kurset giver dig overblik over, hvad der kræves for at producere webfilm. Målet er, at du ved kursets afslutning er i stand til at træffe de rigtige valg, der højner niveauet i dine webfilm.
Umiddelbart virker det ligetil at producere webfilm – men at få dem til at virke efter hensigten kræver særlig viden om, hvordan et budskab brænder igennem i dette medie. Her vil det hjælpe dig at lære nogle særlige tankegange og greb, så du kan levere webfim i så høj en kvalitet, at de matcher virksomhedens øvrige kommunikationsstrategi.
Kurset følger et intensivt program fuld af eksempler, øvelser, redskaber og undervisningsmateriale.
PROGRAM
Hvornår film?
• Budskaber som egner sig til mediet
Videoproduktionens faser
• Estimering af produktionstid for forskellige filmtyper og formål
Planlægning af indhold
• Præsentations-, messe- og konferencefilm
• Instruktions-, undervisnings- og oplysningsfilm
• Film til foredrag og projektfremlæggelse
• Film i markedsføring, – inklusiv den virale
• Kommunikation i hverdagen
Planlægning af produktion
• Drejebog og arbejdspapirer
• Indslag, oplæg, nedlæg
• Speak og voice over
• Versioneringer af samme stof
• Digital distribution
• Hvor kan jeg bruge video på inter- og intranet?
• Digitalt genbrug af materialet og distribution
• Eksponering i sociale medier og andre tjenester
• Rettigheder
Projektering af webfilm arbejde i virksomheden
• Workflow forståelse
• Parametre i valg af udstyr
• Return of Investment
Det er en god idé at medbringe et konkret filmprojekt, du skal i gang med som case. Underviseren, der er en erfaren film- og TV kyndig, vil så kunne forholde sig til de udfordringer, dit filmprojekt stiller og bidrage med at udvikle din idé. Efter to intensive dage vil du kunne planlægge dine egne produktioner.
Forplejning er inkluderet i kursusprisen
Kurset afholdes under IDfilm og er momset for virksomheder.
Andre relevante kurser
Kurset kan med fordel følges op med et tre dages kursus: Webfilmens værktøjskasse, som ligger i direkte forlængelse. Dette kursus er ved at blive beskrevet og kommer snarligt op.
Du kan også gå direkte til de mange målrettede specialkurser: Videokamera Crash Course samt et af klippekurserne: Final Cut Pro grundlæggende, AVID Grundlæggende eller Adobe Premiere Pro grundlæggende.
Hvis du efter kurset har fået smag for at arbejde mere med dramaturgi vil kurset Virkemidler i webfilm være en oplagt mulighed.
Underviser: Lars G. Hansen
Lars har en lang karriere i DR bag sig. Her har han arbejdet som TV-tilrettelægger, redaktør, instruktør, programudvikler og dramaturg. Lars har desuden undervist i ind- og udland. Han har i mange år arbejdet som freelancer på flere filmselskaber.
Varighed: 2 dage
Mødetid: 9:30 -15:30
Pris:
kr. 4.800,-
Dato:
09.01.2012-10.01.2012
