Om os
Initiativet til en filmskole for virksomheder lå lige for. Efter at have gennemført flere hundrede kurser for film- og tv-folk i regi af Kort & Dokumentar Filmskolen, var tiden blevet moden til at få kommunikationsfolket fra virksomheder med. Dette initiativ fik Bo Hasselbalch til at oprette IDfilm, som henvender sig til virksomheder, der kan få viden om produktionsteknikken og de fortællende virkemidler i film.
Nettet er blevet hurtigt, brugerne sidder ved skærmen og videoteknikken er blevet billig. Der er ikke nogen vej udenom. Det at formidle i form af webfilm, er vejen frem. Valget står så mellem at hente professionelle udefra, hver gang der er et behov, eller selv at producere. De fleste har valgt det sidste, og har opdaget, at de stødte ind i uforudsete vanskeligheder, som kostede på arbejdstiden og dermed økonomien. For nok er det let at producere, det er blot ikke så let at få levende billeder til at leve op til sin øvrige standard for kommunikation.
IDfilm har “destilleret” sin knowhow fra filmverdenen til et kursusprogram, som samler op på de vigtigste grundkompetencer, for selv at komme godt igang med at bruge videofilm. Gennem idéudvikling og workshops kan du bevare følingen med, hvad der sker inden for området, og få konkrete tips til at tilføre din organisation værdi med webfilm.